CMS123.com
home Send Artikel   Print      Login
Hvad er UBVA? 

 

UBVA står for Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde. Vi er et udvalg under AC, der varetager akademikeres interesser i relation til immaterialret, dvs. ophavsret, patentret, brugsmodelret, designret og varemærkeret. I praksis arbejder vi først og fremmest med ophavsret.
  
Udvalgets medlemmer er udpeget direkte af de organisationer, der er medlemmer af AC.
 
 
De fleste af medlemmerne er aktive forskere og dermed også faglitterære forfattere. Formanden er normalt en universitetsjurist, der beskæftiger sig med og underviser i immaterialret.
 
UBVAs opgaver er bl.a.:
 
- ­Vi rådgiver om immaterialretlige, og primært ophavsretlige, spørgsmål. De, der kan få rådgivning af UBVA, er dels AC-organisationer, dels de akademikere, der er medlemmer af dem.
 
- Vi holder kurser i ophavsret for akademikere m.fl.
 
- Vi støtter udbredelse af information om immaterialrettigheder, især ophavsret. Bl.a. giver vi økonomisk støtte til bøger om ophavsret, og vi publicerer artikler om ophavsret på denne hjemmeside og sammen med UNI-C på deres hjemmeside: http://www.uni-c.dk/jura
 
- Vi holder symposier om immaterialretlige spørgsmål. Bagefter kan man se dem som webcast her på hjemmesiden.
 
- Vi deltager i lovforberedende arbejde og afgiver høringssvar i forbindelse med ændringer af ophavsretsloven.
 
UBVA er også medlem af organisationer, der beskæftiger sig med ophavsrettigheder, som repræsentanter for de skabende akademikere. Bl.a. er UBVA medlem af Copydan Tekst og Nodes bestyrelse og af Samrådet for Ophavsret.
 
Hvis du - i forbindelse med dit arbejde som akademiker - har spørgsmål eller problemer der handler om fx ophavsret, bedes du kontakte din egen faglige organisation, men først kan du måske finde svar på dit spørgsmål eller problem ved at besøge ovennævnte hjemmesider.
 
I øvrigt kan henvendelser til UBVA ske til lederen af UBVA's sekretariat, Henrik Faursby Ahlers på hfa@ac.dk eller 2249-5870.
 
Man kan også sende en mail til UBVA fra hjemmesidens forside.
 

 

 
 
 

UBVA: | Nørre Voldgade 29 | Postboks 2192 | 1017 København K